3 år = trodsalderen

Hold nu op nogen kampe vi har med Liva for tiden, føler ikke det er andet end skæld ud og gråd fra hun slår øjnene op og til hun går i seng, det er virkelig hårdt psykisk både for parforholdet, hende og lillebror. Det giver så utrolig dårlig stemning herhjemme, og ingen har jo løst til at skælde ud. Ved simpelthen ikke om det bare er normalt i den alder at prøve ALLE grænser, nu skal det lige siges at hun også har et voldsomt temperament, men det har hun jo ikke fra fremmede ( host host ) men hun vil meget gerne styre ALT og jeg mener ALT, hvis damen ikke lige må få en is kl 6 om morgenen, ikke må få gummi støvler på i 21 graders varme uden regn, skal have vasket hår, ikke skal på legepladsen, får sovs på hendes mad, bare nogen af tingene ja så er helvede løs, og hun skriger og bliver så hidsig at hele København kan høre hende føler vi ihvertfald, og man kan slet ikke trænge igennem til hende, og man står og prøver at være så skide pædagogisk . Åh håber det er en fase der snart slutter og jeg får min glade og velopdragne pige igen haha, tror også det er en reaktion på at hun har skiftet børnehave og er blevet storesøster.. Men man bliver sgu ked af det når man har sådan nogen øv dage med ens barn. Det smitter også af på lillebror, han begynder tit at græde når hun får sine hysteri anfald.. Nå nu vil jeg sove er helt bombet efter den her dag, og de sover endelig begge 2, Villads syntes lige han skulle vågne helt ulykkelig, tror desværre han er ved at blive syg ellers er det en af alle tænderne der er på vej.